PRAKTISKE OPLYSNINGER

GRAUBALLEMANDEN THE MUSICAL

Hos Nordsjællands teater gør vi alt for at sikre, at I får den bedst mulige oplevelse, når I besøger Fredbogaard og vores dejlige sommerteater.

Her på siden finder du svar på de spørgsmål, vores gæster typisk har forud for en forestilling.

Hvis du stadig er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os på info@nsjteater.dk og så vil vi forsøge at hjælpe dig hurtigst muligt.

Aflysningspolitik

Hvis forestillingen aflyses inden dens begyndelsei løbet af 1. akt eller i den indlagte pause, ombyttes billetterne til en forestilling en anden dag eller refunderes.

Hvis forestillingen aflyses efter begyndelsen på 2. akt, bliver billetterne ikke refunderet eller ombyttet til nye billetter.

Handicapforhold

Adgang til pladsen foregår via en fast jordvej og som kørestolsbruger, vil du kunne se forestillingen fra forreste række samt parkere tæt ved indgangen.

Bemærk, at der er en trappe med tre trin op til toiletvognen.

Vi accepterer ledsagerkort. Billetter med ledsager skal bestilles telefonisk på Billetten tlf. 70 20 20 96

Hunde

Af hensyn til de optrædende og de øvrige publikummer er det desværre ikke tilladt at medbringe hunde på eller bag publikumsrækkerne.

Mad og drikke

Pladsen åbner kl.18 og før forestillingen og i pausen bliver der solgt kolde og varme drikkevarer samt kage, pølser, is, popcorn m.m. i vores telt.

Vejvisning og parkering

Tog: Fredbogaard ligger 10 min. gang fra Græsted station

Bil: Adressen er Holtvej 40, 323o Græsted og der er gratis parkering ved Fredbogaard, hvor vores skønne parkeringsvagter står klar til at hjælpe dig på plads.

Toiletter

Under forestillingerne er vores toiletvogn med herre- og dametoiletter åben. Toiletvognen finder du ved parkeringspladsen lige til højre for indgangen.

Kørestolsbrugere bedes være opmærksomme på, at der er en trappe med tre trin op til toiletvognen.